I biler anvendes overalt på kloden næsten kun benzin- eller dieselmotorer.

Udstødningsgassen fra benzin- og dieselmotorer består overvejende af ufarlige komponenter såsom vand, kvælstof og kultveilte. De skadelige stoffer udgør kun nogle få procent af den samlede mængde udslip. Det er især kulilte (CO), kulbrinter (HC), kvælstofilte (NOX) og partikler samt svovldioxid (SO2) det drejer sig om.

Kulilte (CO) er en lugt og farveløs gas. Kulilte binder sig lettere til de røde blodlegemer end ilt og bevirker kvælning. Kulbrinte (HC) er primært uforbrændt brændstof, og sammensætningen afspejler sammensætningen af brændstoffet. Kulbrinter har en karakteristisk lugt. Ved anvendelse af katalysatorer er udslippet fra moderne biler reduceret betydeligt og disse komponenter anses ikke som noget særligt sundhedsmæssigt eller miljømæssigt problem.

Svovldioxid (SO2) stammer fra svovlindholdet i brændstoffet. Når svovldioxid kommer i kontakt med fugten i luften omdannes det gradvist til svovlsyre og svovlsyrling. Svovldioxid kan således virke forsurende på søer og jorde med lav kalkindhold. Svovldioxid kan være slimhindeirriterende med gener for øjne, næse og luftveje. Udslippet af svovldioxid er nu så lave, at svovldioxid er uden sundhedsmæssig betydning.

I EU er der løbende indført krav til svovlindholdet i brændstoffet. Fra 2005 markedsføres der i Danmark kun brændstof med 0,01 promille svovlindhold, hvilket svarer til den kvalitet der bliver obligatorisk i EU fra 2009. Svovldioxidudslippet fra transportsektoren er nu meget begrænset.

Kvælstofilte (NOX) er en blanding af NO og NO2, men består hovedsageligt af NO og kun nogle få procent NO2. NO2 er en rødbrun gas med en stinkende lugt, som er sundhedsskadelig. Ved større koncentrationer giver NO2 åndedrætsbesvær. NOX er summen af NO og NO2. I atmosfæren sker en kemisk omdannelse, hvorved der hurtigt dannes sundhedsskadeligt NO2. Mængden af NO2 i luften er afhængig af ozon i luften. NO2 medvirker sammen med kulbrinter og sollys til at danne smog og indgår i smogvarslingssystemet. Der er i EU fastsat grænseværdier for, hvor meget NO2 og NOX der må være i den omgivende luft. På Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside kan du finde flere oplysninger om kvælstofilte.

Partikler omfatter en kompleks blanding af faste komponenter, som varierer med hensyn til fysiske egenskaber (størrelse, overflade m.m.) og kemisk sammensætning. Partikler fra motorer udsendes direkte til luften (primære partikler), eller de kan dannes i luften ud fra andre forureninger (sekundære partikler). De sekundære partikler består primært af sulfat, nitrat og forskellige organiske forbindelser, som dannes langsomt, når luftmasser transporteres over lange afstande. Oprindelsen kan være svovldioxid (SO2) og kvælstofilte (NOX) som bl.a. kommer fra trafikken.

Luftens indhold af partikler forekommer typisk i tre tydeligt adskilte størrelsesgrupper: Ultrafine partikler (0,01-0,1 mikrometer eller 10-100 nanometer), fine partikler (0,1-2,5 mikrometer) og grove partikler (> 2,5 mikrometer), jf. nedenstående figur.

Luftforurening med partikler i byområder giver anledning til alvorlige sundhedseffekter. Det gælder både langtidseffekter som cancer og hjertekar sygdomme og akutte effekter, fx astama, allergi eller irritation af øjne, næse eller hals.

Du kan finde mere om luftforurening på Danmarks Miljøundersøgelser, der er ansvarlig for at opgøre udslippet fra trafikken.

Der er i Danmark siden midt i firserne blevet stillet krav om reduktion af de skadelige stoffer, som betegnes som de regulerede emissioner. Kravene i Europa er fastsat gennem EU og betegnes i folkemunde som Euronormer. Der findes nu regler om luftforurening for knallerter, motorcykler, person- og varebiler, busser og lastbiler samt for traktorer og motorredskaber.

Kravene består af en række grænseværdier, der overholdes ved en bestemt en afprøvningsmetode. Der er således ikke i de internationale bestemmelser stillet krav om fx montering af katalysator. Men de grænseværdier der fastsættes kan i praksis betyde, at kravet kun kan opfyldes ved at anvende en katalysator.

For køretøjer, der fremstilles i mange ens eksemplarer , som fx person- og varebiler, afprøves bilerne færdigopbygget. Under afprøvning gennemkører bilerne en nøje bestemt prøvecyklus, der afspejler den måde bilerne typisk vil blive anvendt på i praksis.

For køretøjer der fremstilles i mindre serier eller som opbygges meget forskelligt, afprøves motoren i en prøvebænk. Her belastes motoren under forskellige forhold, der afspejler almindelige driftsforhold. I Danmark findes der ikke laboratorier, der kan foretage disse målinger, idet udstyret er meget bekosteligt. Der findes dog udstyr, bl.a. på Danmark Tekniske Universitet, der anvendes i forbindelse med forskning i alternative brændstoffer mv.

Herunder er vist den kørsel en person-og varebil skal gennemkøre. Den kørte strækning er 11 kilometer med en gennemsnitshastighed på 33,6 kilometer i timen.

I Danmark har der siden oktober 1990 i praksis været krav om katalysator på person- og varebiler, hvilket var 3 år tidligere end EU.

Herunder kan du, se hvornår de forskellige Euronormer er gældende fra. 

Euronormerne er løbende blevet udvidet med andre krav for, at sikre at køretøjerne vedbliver at have et forureningsniveau, der svarer til kravene. Der er fx nu krav om egendiagnosesystem, mere kendt som OBD-system, der overvåger, om det forureningsbegrænsende udstyr fungerer korrekt.

Der forhandles for tiden om Euro 5 og 6 for person- og varebiler. Det forventes, at de nye krav, i praksis vil betyde, at der anvendes partikelfilter på dieselbiler fra 2011.

Nedenstående figur viser, hvordan udstødningsnormerne har udviklet sig, siden de første normer blev indført i 1970'erne. Eksemplet er NOx fra benzindrevne personbiler, men udviklingen har været den samme for andre regulerede stoffer og køretøjskategorier. Til sammenligning er vist udviklingen i USA. Overholdelse af Euro 1 (1993) forudsatte anvendelse af katalysatorer, som blev indført i Danmark fra 1990.

Reglerne om luftforurening har betydet, at udslippet af skadelige stoffer fra trafikken er blevet reduceret, selvom trafikmængden faktisk er steget markant. Af nedenstående figur kan du se udviklingen af trafikarbejdet og den forventede emissionsudvikling frem til 2030.

For at sikre, at bilerne bliver vedligeholdt, således de ikke forurener unødigt, er der gennem EU indført obligatorisk syn af biler. Ved disse syn sikres det, udover at bilerne er sikkerhedsmæssigt forsvarlige, også at bilens motor og forureningsbegrænsende udstyr er vedligeholdt, således at bilen ikke forurener mere, end det er tilladt. De detaljerede regler findes i Vejledning om syn af køretøjer afsnit 7.06 side 25.

Links
Miljøstyrelsen
Danmarks Miljøundersøgelser
Kommissionens hjemmeside om køretøjer og miljø

Her finder du de sammenskrevne EU krav om luftforurening for person- og varebiler. Bestemmelserne er teknisk komplicerede og retter sig til bilfabrikanter og prøvningslaboratorier.

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/site/da/consleg/1970/L/01970L0220-20040501-da.pdf