Beskrivelse
Brændselscellen i en bil er et slags batteri, der omdanner kemisk energi til elektricitet, der kan drive en elmotor. Der sker altså ingen forbrænding i brændselscelledrevne biler og det eneste udslip fra bilen er vanddamp. Brændselscellen får sin kemiske energi fra brint eller metanol. Det betyder at brændselscelle biler kan ”tanke” brint eller metanol ligesom almindelige biler tanker benzin eller diesel. Det er vigtigt for rækkevidden, og løser den elektriske bils store problem med at skulle foretage tidskrævende opladninger.

Der kører i dag hundredvis af brændselscelle biler i verden, men de er alle prototyper, der er meget langt fra at kunne sættes i produktion. Der går derfor mange år inden du kan købe en brændselscelle bil hos din lokale bilforhandler.

Brint kan dog også bruges i en modificeret forbrændingsmotor. Denne teknologi har været kendt i mange år, men er aldrig blevet udbredt. Der bliver dog forsat arbejdet med denne teknologi.

Fordele/Ulemper
I mange sammenhænge bliver brint fremlagt som løsningen på fremtidens energiproblemer. Det gælder især for transportsektoren. Men brint som brændstof har mange store ulemper.

For det første er teknologien stadig meget dyr og kompliceret. Derudover indeholder brint en beskeden mængde energi i forhold til, hvor meget det fylder. Det skal derfor opbevares under et meget højt tryk eller køles ned til meget lav temperatur, for at man kan få ”nok” med i køretøjet. Hvis brinten anvendes i en brændselscelle bil, og ikke i en forbrændingsmotor, er der dog et mindre krav til mængden der skal med.

Det største problem er måske, at brint ikke er en primær energikilde. Man kan ikke finde brint frit i universet. Brint skal altså først fremstilles, og den proces er energikrævende. Derfor bliver den totale klimapåvirkning og forurening fra brint ikke bedre end produktionen af brint giver anledning til. Hvorvidt brint giver CO2 besparelser, er derfor helt et spørgsmål om, hvilken proces brint fremstilles ved og hvordan det distribueres.

Hvis brint fremstilles fra naturgas, vil det kun lede til CO2 besparelser, hvis brinten anvendes i brændselsceller. Anvendes brinten i forbrændingsmotorer, leder det til et større CO2 udslip end konventionelle brændsler og CNG. Hvis brinten til gengæld fremstilles fra vedvarende energikilder, som for eksempel vindkraft, er der meget små eller ingen CO2 udslip forbundet med anvendelsen.

Derudover vil en transportsektor, der kører på brint kræve et meget udbygget distributions- og tankningsnetværk. Brintmolekylet er det mindste der findes, og det betyder at det er kompliceret og dyrt at lave et distributionsnetværk tæt og sikkert nok.

Krav til køretøjet
Brændselscelle biler er elektriske biler. Elmotorer kan på sigt vise sig enklere og billigere at bygge end forbrændingsmotorer. Men endnu er selve brændselscellen meget dyr at fremstille.

Forventet fremtid
Det har meget lange udsigter, sandsynligvis mindst 10-15 år, før brint bliver et reelt alternativ som brændsel til transportsektoren. Miljømæssigt vil brint være særligt attraktivt som energibærer i transportsektoren, når den fremstilles ud fra vindmøllernes overskudsstrøm.