Beskrivelse
Biodiesel er biobrændstoffer baseret på organisk materiale. Mest almindeligt er kemisk forædlede planteolier eller oparbejdede affaldsprodukter fra slagterier o.lign. Det betyder, at man kan dyrke de nødvendige afgrøder på markerne, og udnytte spildproduktion fra slagterierne, hvorved biodiesel bliver en fornybar energikilde. Ligesom bioethanol taler man om 1. og 2. generations biodiesel, afhængig af om det fremstilles på basis af primære afgrøder eller på basis af forgasset biomasse eller slagteriaffald.

Mest udbredt er Rapsmetylester (RME) der er lavet fra raps og dermed klassificeres som en 1. generations biodiesel. RME bliver i dag solgt flere steder i Europa iblandet almindelig diesel (5 % RME/95 % diesel). Fx i Tyskland sælges RME også i ren form. Ved produktionen af RME fremkommer der biprodukter, blandt andet rapskager der bruges som foder til køer. Der findes produktion af RME i Danmark, der pt. mest eksporteres til udlandet.

Der findes ligeledes en produktion af 2. generations biodiesel fra slagteriaffald mv. i Danmark. Dette kaldes animalsk-fedtsyre-metylester (AFME), der ligeledes pt. mest eksporteres til udlandet. AFME er temmelig tyktflydende, og kan ikke umiddelbart anvendes i ren form, men må iblandes almindelig diesel.

Man planlægger at markedsføre 5% biodiesel blandet i almindelig diesel i Danmark i år 2010.

Fordele/Ulemper
Biodiesel (RME og AFME) er fornybare ressourcer, hvilket gavner forsyningssikkerheden. Men da landbrugsarealet er begrænset, er der grænser for, hvor stor en rolle RME kan spille i transportsektoren og ligeledes er det begrænset hvor meget affald der bliver produceret fra slagteri og landbrug. En fordel ved biodiesel er, at det ved lave iblandinger kan anvendes i almindelige dieselmotorer, og det kræver derfor ingen teknologisk omstilling. Derudover kan det distribueres med det eksisterende distributionsnet. Erstattes almindelig diesel med biodiesel kan det medføre en markant reduktion i CO2-udledning, men for RME skal det modregnes, at der ved landbrugsproduktionen kan være øget lattergas-udledning (N20), der er en kraftig drivhusgas. Det vurderes, at RME kan reducere op til 53 % af CO2-udslippet ved konventionel diesel. Men fordelen er meget afhængig af produktionsforhold og biprodukternes anvendelse, og fordelen kan vise sig tvivlsom. AFME regnes for reelt bæredygtigt når det fremstilles ud fra en i forvejen minimeret affaldsmængde.

Biodiesel er biologisk nedbrydeligt og ugiftigt. Sammenlignet med diesel vurderes det ikke at have nogen videre fordele i forhold til øvrige udslip af skadelige stoffer. Biodiesel kan have en uheldig virkning på pakninger i motoren og brændstofsystemet. Derfor skal der skiftes til andre materialer, hvis det ønskes anvendt i høj koncentration eller ren form. Biodiesel kan også have en dårlig effekt på smøreolien i motoren, og smøreolien skal derfor skiftes oftere end ved almindelig diesel. Nedbrydeligheden betyder desuden, at opbevaring af biodiesel bliver vanskeligere, idet biodiesel ligesom vegetabilsk olie bliver harsk og vil kunne korrodere motoren.

Krav til køretøjet
Almindelige dieselbiler kan køre på biodiesel, men motorfabrikanterne acceptere generelt kun en forholdsvis beskeden iblanding og for RME kun undtagelsesvis i ren form. I dag accepterer bilfabrikkerne og motorkomponent-fabrikkerne iblandinger på op til 5 % i EU, uden at det har indflydelse på garantier og serviceintervaller, forudsat at brændstofblandingen opfylder brændstofstandarden EN590. Det ventes, at EU vil forsøge at hæve dette til 10 %.

Forventet fremtid
Biodiesel bliver allerede anvendt i et vist omfang i EU. Fra 2010 planlægges en 5 % blanding (B5) markedsført i Danmark. RME vil langt fra kunne forsyne hele markedet, da det nødvendige landbrugsareal ikke er til rådighed.