Link til forsiden Færdslesstyrelsen
Energi og miljø
Print
EU strategi

EU fastlagde i 1995 en strategi for en forbedring af nye personbilers brændstoføkonomi. Det oprindelige mål var at senest i 2010 at nå ned på et gennemsnit for nye solgte biler i EU-landene på 120 g CO2 pr. kilometer, svarende til ca. 20 km/l for benzinbiler og 22,2 km/l for dieselbiler.

Denne strategi har været baseret på tre grundpiller:

·         I 1997 indgik EU-kommissionen en frivillig aftale med den europæiske, japanske og koreanske bilindustri om, at de nye personbiler, der sælges i EU i 2008/2009, i gennemsnit ikke må udlede mere end 140 g CO2 pr. kørt kilometer. Det svarer til ca. 17,1 km/l for benzindrevne biler og 19 km/l for dieseldrevne biler.

·         EU-medlemslandene øger forbrugerinformationen i form af et krav om, at personbiler skal være forsynet med energimærkning med oplysninger om CO2 udslip og brændstofforbrug. Hertil kommer energikampagner og anden oplysning.

·         EU-medlemslandene skal desuden ved hjælp af fiskale instrumenter, som eksempelvis grønne afgifter eller subsidier, fremme de energiøkonomiske biler. Som et samlet mål for strategien skal personbilerne i gennemsnit ikke udlede mere end 120 g/km i perioden 2010-2012.

Efter at kommissionen har konstateret, at målene i den frivillige aftale med bilindustrien ikke vil blive opfyldt, har kommissionen revideret strategien i 2006/2007. Målene er ændret således, at der nu sigtes efter en aftale med bilindustrien om et bindende krav på 130 g CO2 pr. kilometer i 2012. Herefter skal en yderligere reduktion på 10 g CO2 pr. kilometer opnås ved forskellige tiltag blandt andet ved:

-         Effektivitetskrav til aircondition.

-         Automatiske dæktryksmålere.

-         Krav til dæks rullemodstand.

-         Gearskifteindikatorer for økonomisk kørsel.

-         Øget brug af biobrændstof.

-         Forbedret energimærkning, og markedsføring.

-         Afgifter indrettet efter CO2 udslip.

Der er blev opnået enighed om aftalen om bindende krav til bilindustrien i december 2008.